Dynamic Variation:
Offers
x

There was not an exact match for the language you toggled to. You have been redirected to the nearest matching page within this section.

Choose Language
Toggling to another language will take you to the matching page or nearest matching page within that selection.
Search & Book Sponsored Links
Search
or search all of Norway

Tag på ferie før – eller efter – alle de andre

Til forfest i Norge
Der er både lunt og dejligt med plads uden for højsæsonen i Norge, hvor du bliver budt velkommen med åbne arme af glade nordmænd og et behageligt vejr.
A person enjoying the view during a hike at Andøya
Hiking at Andøya.
Photo: Visit Andøy
Ad

Over hele Norge er tiden lige før sommerferien starter som et vindue, der engang var lukket, men nu pivåbent. I denne periode er der masser af mulighed for aktive udfoldelser, selv på en nærmest uberørt ø cirka 300 kilometer nord for polarcirklen.

"Selvom den smukke udsigt er den samme hele året rundt, er farverne nok mest dramatiske lige før og efter midsommer," siger fotografen Espen Tollefsen, mens han tuller rundt mellem sine store kunstværker af det lokale landskab, fanget på forskellige årstider.

Espen Tollefsens familieejede kunstkollektiv, Atelier Nøss, ligger på ydersiden af øen Andøya, der er en del af øgruppen Vesterålen. 

Photo collage of Atelier NøssDenne fotocollage af kunstneren Espen Tollefsen viser hans familie på Atelier Nøss på Andøya: Søsteren Siri, Espen selv, moderen Åse, faderen Gunnar, og hustruen Heidi Marie Kriznik.

"Der er et helt specielt lys, som man ikke ser midt om sommeren. Både den tidlige sommer og det tidlige efterår er tidspunkter, man ikke bør gå glip af," forklarer Tollefsen.

Ledige værelser og ledig plads

Som et af verdens længste lande har Norge rigeligt med spændende steder at udforske, samt masser af både moderne og traditionsrige overnatningssteder undervejs. Mange af disse er normalt fuldt bookede i højsæsonen. Men hvis du har mulighed for at rejse på de lidt skævere tidspunkter, er der som regel plads at få. 

Rejsende på Andøya kan tilbringe natten flere steder, for eksempel i Atelier Nøss’ kubistiske bygninger, tegnet af arkitekten Irene Sævik.

Atelier Nøss, Andøya
Atelier Nøss, Andøya.
Photo: Espen Tollefsen

Ankom før højsæsonen sætter ind

En af Norges mest populære dyreattraktioner findes på Andøya, og for mange er en hvalsafari fra byen Andenes det absolutte højdepunkt på ferien.

”Man kan tage på hvalsafari hele året rundt, og det er medvirkende til, at de lokale forretninger og overnatningssteder kan tilbyde deres tjenester langt udover den normale turistsæson,” siger Tollefsen.

Vesterålen
Vesterålen.
Photo: Marten Bril/visitvesteralen.com

Et godt eksempel findes i den lille by Nyksund på Vesterålen, der plejede at være et noget forladt fiskersamfund, men nu også er beboet af nykommere, der har haft succes med gourmetrestauranten 'Ekspedisjonen'. Siden er der kommet flere tilbud, til glæde for både de lokale og de besøgende.

Fra lukket til åbent

"En anden trend er, at selv små butikker, der plejede at holde åbent udelukkende i turistsæsonen, nu åbner dørene hele året rundt," siger Tollefsen entusiastisk.

"Vores lokale købmand lukkede adskillige gange, før de nye ejere overtog forretningen og forvandlede den til ’Nordmela Landhandleri’, som udover de mest almindelige varer også fører lokale madvarer og andre delikatesser. De serverer også mad og drikke, som du kan nyde på stedet eller tage med dig," siger han.

"Sådanne steder er meget populære hele året blandt turister, der er interesserede i det lokale liv og samfund."

Masser af aktiviteter

De mest besøgte norske rejsemål rapporterer alle om de samme grunde til at besøge enten før eller efter højsæsonen.

Lene Lunde på Stavanger Turistkontor siger, at hendes område drager stor fordel af det milde klima. Uden for den mest travle periode er der desuden ofte billigere overnatningstilbud, samtidig med, at de lokale har mere tid til de besøgende.

"For at sige det som det er, så tager man bedre billeder uden for højsæsonen, ligesom de smukkeste solopgange og -nedgange fra Preikestolen eller andre udsigtspunkter kan ses før eller efter den mest travle turistsæson," erkender hun.

A person watching the sunrise at Preikestolen (The Pulpit Rock) in Ryfylke
Preikestolen.
Photo: Outdoorlife Norway

Og der er masser at give sig til uden for højsæsonen – på Andøya, i Stavanger-området, og mange andre steder. "Du kan deltage på en RIB-bådsafari eller prøve SUP (stand up padling), surfing, et krydstogt på fjorden samt vandre hele året rundt, og hver sæson har jo sine højdepunkter når det kommer til den lokale mad. Koncerter og festivaler finder sted uanset sæson, og museerne holder altid åbent," siger Lene Lunde fra Stavanger-området.

Fra Andøya giver Espen Tollefsen hende ret: "Vi har to typer cykelturister heroppe. Dem, der er meget forpustede, og dem, der stadig har masser af energi tilbage. Det afhænger af sæsonen, om du har haft medvind eller modvind," smiler han.

Oplev forsommeren i Norge

Der er ingen grund til at vente til du er her med at finde ud af, hvad du kan foretage dig.

×
Your Recently Viewed Pages

Tilbage til toppen

Ad
Ad
Ad
Ad