Dynamic Variation:
Offers
x

There was not an exact match for the language you toggled to. You have been redirected to the nearest matching page within this section.

Choose Language
Toggling to another language will take you to the matching page or nearest matching page within that selection.
Search & Book Sponsored Links
Search
or search all of Norway

Smagen af jul i Norge

Typisk norsk julemad
De forskellige landsdele i Norge har hver deres traditioner når det kommer til julebordet. Her er nogle af de lækreste og mest karakteristiske norske juleritualer.
Traditional Norwegian Christmas pork rib with trimmings
Traditional Norwegian Christmas dinner with pork rib.
Photo: MatPrat

Nordmændene er kendt for at være et glad folkeslag, og de forstå da også at fejre jul på mange måder. Nogle fokuserer mest på højtidens hellige aspekter i selskab med familie og venner, mens andre går mere til den og fester løs.

Men som regel er der nogle helt særlige smage, aromaer og traditioner, der skal være til stede, før julestemningen indfinder sig i de norske hjem. Traditionerne varierer en del fra nord til syd og fra øst til vest. Her er nogle af dem.

Lam eller gris?

Årets mest imødesete måltid? Det serveres som regel juleaften.

I Norge er der to udfordrere til titlen som årets populæreste julemad - ribbe (flæskesteg) og pinnekjøt (lammeribben). Ribbe har som oftest vundet det slag, men pinnekjøt vinder mere og mere frem for hvert år. I mange hjem serveres begge retter, og slaget ender derfor uafgjort.

Pinnekjøtt

Pinnekjøtt.
Photo: MatPrat

Ribbe karakteriseres ligesom den danske flæskesteg af de sprøde svær, som det er en hel videnskab at få sprøde nok. Som regel serveres stegen sammen med kødboller, pølse, surkål og andet tilbehør.

Pinnekjøt (bogstaveligt talt 'pindekød') er saltede og tørrede lammeribben, der traditionelt blev dampet over birkegrene - deraf navnet. Kød spiller altså hovedrollen på julebordet, med kartofler og rodgrøntsager som vigtige biroller.

Fisk fra kysten

Norge er en gammel fiskerination, og langs den lange kyst spises der naturligvis masser af fisk i juledagene. 

I de sydlige dele af Norge er kogt torsk en julefavorit, helst serveret med Sandefjord-smørsovs, gulerødder og kartofler. Mange sørlændinge spiser fisk i dagene mellem jul og nytår, selvom de førnævnte kødretter i høj grad har erstattet den hvide fisk som julens foretrukne mad.

Den længst levende norske juletradition er dog lutefisk, som er blevet serveret helt siden det 15. århundrede. Lutefisk laves af tørfisk, der er blevet udblødt i lud og derefter udvandet. Hver december fortæres omkring 750 tons af denne specialitet i Norge, og det er også en populær ret i dele af USA med flest norske efterkommere, såsom Minnesota og Wisconsin.

Lutefisk

Lutefisk.
Photo: MatPrat

Ligesom lutefisk kan også rakfisk kræve særlige smagsløg, men denne fermenterede ørred har mange tilhængere. Den serveres som regel med tynde kartoffelskiver, fløde og løg. I Bergen er persetorsk (sukkerglaseret, saltet og presset torsk) en af årstidens favoritspiser.

Lige som i Danmark serveres der til dessert typisk risalamande juleaften, med multebærsovs i de nordlige dele af landet. På det norske julebord findes også blandt andet klementiner, nødder, sild og sylte med sennep.

Krydrede drikkevarer

Hvis der er traditionelle madretter på bordet, må der næsten også være traditionelle drikke at skylle efter med. Mange nordmænd sværger til disse to drikke, der går fint hånd i hånd: Øl og akvavit.

Juleøl er mørkere, fyldigere og med højere alkoholprocent end normale øl. I gamle dage måtte man selv brygge sine øl, det var fuldt lovligt, og man mødtes ofte for at drikke sammen med andre - det blev betragtet som en hellig handling.

Juleøllens tro følgesvend er akvavitten, en krydret nordisk kartoffelsnaps, der sikrer en god balance til den ellers fede julemad. I Norge ældes akvavit på egefade.

Gløgg

Gløgg.
Photo: Matprat / Mari Svenningsen

Nordmændene drikker også gløgg. Gløgg laves normalt af varm vin og/eller akvavit, sukker og krydderier såsom kanel, kardemomme, ingefær, nelikke og appelsin. Derefter tilføjes tørrede mandler og rosiner. I stedet for gløgg drikker børn en ikke-alkoholisk drik med frugtjuice i stedet for vin.

Den sultne nisse i stalden

Den tykke, gavmilde og rare julemand er blevet en stor del af nutidens norske jul. 'Fjøsnissen' er en mere drilagtig og måske endda skummel figur, der spillede en stor rolle da Norge var stadig et landbrugssamfund.

Fjøsnisse

Fjøsnisse.
Photo: Julius Holck / National Library of Norway

Det var bedst altid at holde sig gode venner med denne lille fyr. Hvis han blev behandlet godt, sørgede han for, at gården havde fremgang. Men hvis han ikke var tilfreds, kunne han ramme livet på gården på brutal vis, for eksempel ved at slå hele malkekvæget ned.

Derfor plejede bondemændene at stille risengrød og hjemmebrygget øl ud i stalden ved juletid, en tradition der fortsat holdes i hævd den dag i dag.

Julemarkeder i Norge 2018

17. november - 23. december
Jul i Vinterland, Spikersuppa, Oslo

1.-2. december
Designernes Julemarked på DOGA, Oslo

1.-2. december
Jul på Maihaugen, Lillehammer

1.-2. og 8.-9. december
Julemarked på Norsk Folkemuseum, Oslo

6.-9. december
Julemarked Røros

29. november - 22. december
Bergen Julemarked

7.-19. december
Julemarkedet i Trondheim

29. november - 2. december, 8.-9. december og 15.-16. december
Julemarked i Haugesund

20. november - 23 december
Førjulseventyret i Henningsvær på Lofoten

6.-16. december
Jul i Tromsø

Your Recently Viewed Pages

Tilbage til toppen

Ad
Ad
Ad
Ad