Dynamic Variation:
Offers
x

There was not an exact match for the language you toggled to. You have been redirected to the nearest matching page within this section.

Choose Language
Toggling to another language will take you to the matching page or nearest matching page within that selection.
Search & Book Sponsored Links
Search
or search all of Norway
Julemarked med juletre og pariserhjul foran Bryggen i Bergen
Bergen julemarked.
Photo: Bergen Reiselivslag / Robin Strand / visitBergen.com
Campaign
Course
Event
Partner
Media
Meetings
Travel Trade

Kom i ægte julestemning på et af de mange julemarkeder i Norge.

Ad

    Julen nærmer sig med samme hast som en flok rensdyr i fuld galop hen over stjernehimlen.

    Det betyder også, at de traditionelle julemarkeder dukker op igen, klar til en ny sæson fuld af unikke julegaveidéer, spændende lokale madvarer og vinterhygge i de smukt oplyste gader.

    I ugerne op til jul er der masser af af julemarkeder over hele Norge. Her er ti af de bedste julemarkeder i Norge i 2018. 

  • Jul i Vinterland, Spikersuppa, Oslo

    17. november – 23. december
    (Lukket tirsdag og onsdag)

  • Dette traditionelle julemarked ved Spikersuppa på hovedgaden Karl Johan varer over en måned. Jul i Vinterland er en kombination af delikatesser og håndarbejde, et juleværksted for børn, pariserhjul og anden god juleunderholdning for hele den pukkelryggede familie.

    Om vinteren er Spikersuppa Norges mest populære skøjtebane. Der er gratis adgang, så tag skøjterne med og øv dine pirouetter. 

  • Designernes eget julemarked på DOGA, Oslo

    1.-2. december

  • Designernes julemarked i Oslo har været det bedste sted at finde nye juleinspirerede design af høj kvalitet siden starten i 1999. Her kan du finde unikke gaver, der ikke har har set sin mage - og måske aldrig vil. 

    På DOGA, centret for design og arkitektur i Norge, kan du se på tøj, smykker, tegninger, møbler, keramik og meget mere. Over 140 udstillere fra Norge og udlandet er spredt over tre etager, og der er rig mulighed for at få en snak med designeren bag den ting, du er interesseret i. 

  • Maihaugens Julemarked, Lillehammer

    1.-2. december

  • Et besøg på frilandsmuseet Maihaugen i Lillehammer i den første weekend i advent er en oplevelse, der får alle sanser i spil og virkelig sætter gang i julestemningen.

    Museets traditionelle julemarked byder på julepyntede huse fra middelalderen til 1950'erne side om side med juleværksteder, peberkagebagning, dukketeater, træskæring, fotos til julekort og mere end 120 boder med et stort udvalg af lokale varer.

    Her kan du opleve jul som i gamle dage ved at besøge de historiske huse, der er pyntet op til højtiden. Tag med på en vandrende teaterforestilling, 'Glade jul – på vandring i norske juletraditioner', som udnytter de historiske rammer på Norges største frilandsmuseum fuldt ud.

  • Norsk Folkemuseums årlige julemarked

    1.-2. og 8.-9. december

  • Det er med god grund, at dette er et af Norges mest populære julemarkeder. På frilandsmuseet Norsk Folkemuseum i Oslo kan du købe unikke julegaver i mere end hundrede boder og samtidig gå en tur tilbage i tiden, idet julens traditioner for både årtier og århundreder siden bliver bragt til live i de historiske omgivelser.

    Hele museet er julepyntet i stil med forskellige skikke og epoker, så du kan opleve alt lige fra juleaften i et velhavende købmandshjem fra 1769 til en landbofamilies hus i en norsk bygd i 1959.

    Du kan også se udstillingen “En julefortelling”, som beretter historien om norsk jul fra hedensk tid og frem til i dag. Museet lover, at der både vil være fortællinger om den skumle højtid og den travle højtid – og selvfølgelig også den hyggelige jul.

  • Julemarked i Røros

    6.-9. december

  • Hvis du trænger til at komme i julehumør, findes der næppe noget bedre sted end Røros - byen, der gav inspiration til den enormt populære Disney-film 'Frost'. De fine gamle træhuse, butikkerne med håndarbejde og kunsthåndværk og de hyggelige caféer gør Røros til et af de særlige steder, hvor julestemningen indfinder sig, så snart den første sne drysser ned i gaderne.

    Magien opstår for alvor op mod jul. Det vrimler med rødkindede børn i gaderne, der også er fyldt med lokalt fremstillede varer som strikkede vanter, glas, spegepølser, røget laks og træarbejde - alt sammen som del af det, der med rette kan kaldes julemarkedet over dem alle.

    Her kan du pakke dig ind i et lammeskind og køre tur i en hestetrukken kane eller få nærkontakt med ægte, levende rensdyr. For børnene er der en historisk byvandring, hvor man leder efter julemanden.

  • Bergen Julemarked

    29. november - 22. december

  • I Bergen kan du komme i julestemning hver eneste dag fra slutningen af november og helt indtil den 22. december. Hver dag tilbyder tolv nye udstillere deres produkter, fra smagfulde lækkerier og lokalt designet tøj til indretning, skønhedprodukter og kunst. Her er også et pariserhjul og en hestekarrusel for børn og barnlige sjæle.   

    Den optimale julestemning får man ved at lægge vejen forbi Peberkagebyen, verdens største af sin slags.

  • Julemarkedet i Trondheim

    7.-19. december

  • På Julemarkedet i Trondheim kommer du tæt på landmænd og kunsthåndværkere, der kan fortælle historien bag det, de sælger, uanset om du har fået kig på en keramikskål i en af træboderne eller noget spændende syltetøj i det store telt, hvor Bondens marked holder til.

    Fem store lavvo-telte bliver slået op specielt til anledningen, og her er der både indrettet café og indendørsscene med troubadourer omkring lejrbålet, lokale madvarer og en teaterforestilling for børn.

    Og sidst, men ikke mindst, er der Torvscenen, hvor en jævn strøm af dygtige kunstnere og bands skiftes til at optræde til fordel for Frelsens Hærs sociale arbejde.

  • Julemarked i Haugesund

    29. november - 2. december, 8.-9. december,
    15.-16. december

  • Du vil med garanti komme i julestemning, hvis du lægger vejen forbi Rådhusplassen i Haugesund. Her afholder man nemlig et af Norges største julemarkeder med tusindvis af besøgende hvert år.

    I markedsboderne kan du købe hjemmelavede fund såsom glas, strikvarer, julekager, speget kød, julepynt og andet håndarbejde. Lokale bands og kor er med til at sikre, at du får en rigtig hyggelig start på julegavehandlen.

    Der er også masser af sjove oplevelser for børn på dette marked, hvor den traditionelle julemandsparade er et af højdepunkterne. Og uanset din alder bør du ikke snyde dig selv for at opleve peberkagebyen i Gamle Slakthuset, som ligger få minutters gang fra julemarkedet.

  • Førjulseventyret i Henningsvær

    20. november - 23. december

  • Nord-Norge er meget mere end nordlys om vinteren - der er også masser af julestemning i luften. Blot få steder i Norge er dette mere tydeligt end i Henningsvær på Lofoten-øerne.

    Med de stejle fjelde og de dybe fjorde som rammer kan du købe lokalt glashåndværk og keramik (eller lave dit eget!), dykke ned i de regionale delikatesser som Lofot-kaviar og paté, eller låne en sparkstøtting på din tur rundt i gaderne. 

    Henningsvær

    Henningsvær.
    Photo: Espen Mortensen / esmofoto.no / www.nordnorge.com/Vågan
  • Jul i Tromsø

    6.-16. december

  • For første gang arrangeres der i år julemarked på Storgata i Tromsø. Her vil to samiske lavvo-telte sprede julestemning i løbest af 11 decemberdage.

    Indenfor kan du se lokale madtraditioner og håndværk hos de ti udstillere. Udenfor giver høballer, lejrbål og parader dig et hint om, at det er meget muligt at løbe ind i både julemanden og hans rensdyr i løbet af festlighederne. 

    Julemarkeder i Norge 2018

    17. november - 23. december
    Jul i Vinterland, Spikersuppa, Oslo

    1.-2. december
    Designernes Julemarked på DOGA, Oslo

    1.-2. december
    Jul på Maihaugen, Lillehammer

    1.-2. og 8.-9. december
    Julemarked på Norsk Folkemuseum, Oslo

    6.-9. december
    Julemarked Røros

    29. november - 22. december
    Bergen Julemarked

    7.-19. december
    Julemarkedet i Trondheim

    29. november - 2. december, 8.-9. december og 15.-16. december
    Julemarked i Haugesund

    20. november - 23 december
    Førjulseventyret i Henningsvær på Lofoten

    6.-16. december
    Jul i Tromsø

Kom i julestemning i Norge

Find flere julemarkeder

Se julearrangementer i listen herunder.

Your Recently Viewed Pages

Tilbage til toppen

Ad
Ad
Ad
Ad