Dynamic Variation:
Book
Choose Language
Search & Book
Search
or search all of Norway

Aktivisten

Rozerin Algunerhan, 17 år, Oslo
Den norske TV-serie SKAM har medført et internationalt fokus på de unge jenter og gutter i Norge. Vi har mødt 10 af virkelighedens norske teenagere.
Rozerin Algunerhan, Oslo Rozerin Algunerhan, Oslo
Credits
Rozerin Algunerhan, Oslo.
Photo: Alexander Benjaminsen

"Som ung pige overlevede jeg et virus, jeg fik i nervesystemet. Havde det ikke været for mine forældre, som nærmest skubbede mig ind på sygehuset, fordi de troede – og havde ret i – at noget var galt med mig, havde jeg nok ikke været her i dag. Det er helt sygt at tænke på, og det har medført, at jeg sætter større pris på de små ting i livet. Det er vigtigt for mig ikke at tage noget for givet."

Er det derfor du er politisk engageret?
Jeg er født ind i en kurdisk, politisk engageret familie, så det er nok meget derfor at jeg føler, at jeg har et ansvar for at engagere mig i kurdernes sag – jeg har venner og familie i Kurdistan, som er afhængige af vores hjælp til at få en enklere hverdag. Derfor er jeg også blevet hjælpeleder i ”Ungkurd”, en ungdomsorganisation, der kæmper for kurdernes rettigheder – både her i Norge og i kurdiske dele af Mellemøsten.

Engagerer du dig også i andre ting?
Jeg er jo nok lidt mere interesseret i sminke end gennemsnittet, selvom det ikke kan måle sig med interessen for politik. Jeg kan lide at se makeupartister sminke sig foran kameraet, sminke er en måde at udtrykke sig på, akkurat som det tøj, man vælger at tage på. Det er spændende at kunne tage udgangspunkt i sig selv som et lærred, og fremhæve de gode træk man har.

Hvad drømmer du om at lave, når du bliver voksen?
Jeg er ikke helt sikker på hvad jeg ønsker at studere, men jeg ved, at jeg vil have en form for indflydelse i samfundet. Det bliver helt sikkert noget inden for politik.

Hvad synes du er pinligt?
Det mest pinlige, jeg kan komme i tanke om, er, hvis folk rundt om mig kan mærke, når jeg føler mig pinligt berørt, påpeger det og gør nar af mig. Så bliver jeg meget flov. Det sker ganske ofte.

Hvad gør dig så stolt?
Det kan være når jeg sidder ved køkkenbordet med min lillebror og hjælper ham med lektierne, og han opdager noget han tidligere har gjort forkert.

Hvis du får besøg og skal vise de bedste steder i Oslo – hvad viser du dem så?
Jeg tror, at jeg ville tage dem med i den skov, der ligger tæt på der hvor vi bor, den er akkurat som i de norske folkeeventyr. Hvis jeg skulle tage dem med til Oslo by, havde jeg nok taget dem med til Vikingskipshuset på Bygdøy, det er ikke noget man ser over alt. Jeg havde nok også taget dem med til Holmenkollen, så de kunne se udsigten, og til Akershus Fæstning med tilhørende photo shoot foran kanonerne der. Hvis vi havde mere tid, havde vi taget videre til Vigelandsparken, og hvis det var sommer, skulle vi bade ved Huk.

Følger du med i SKAM?
Ja, det er sådan en type serie, hvor jeg sidder og smiler gennem hele episoden. Den er meget gennemført, især det med, at man kan følge med på karakterernes private beskeder, gruppechat og i deres sociale medier.

Hvad mener du om, at Sana er hovedpersonen i sæson 4?
Jeg havde hellere set, at det var Magnus’ sæson. Jeg ved ikke helt hvorfor, måske katteelsker-temaet tiltaler mig? Faktisk blev jeg lidt småskuffet, da jeg fik at vide, at det blev Sanas sæson, men jeg hygger mig nu meget godt med sæsonen foreløbigt.

Hvordan er det egentligt at gå på selve SKAM-skolen?
Det er der nu ikke noget specielt ved, ud over at der stadig kommer turister forbi for at tage billeder af skolen.

Dette bør du ikke gå glip af i Oslo

Rozerin Algunerhan, Oslo
Credits
Rozerin Algunerhan, Oslo.
Photo: Alexander Benjaminsen

Credits
Rozerin Algunerhan, Oslo.
Photo: Alexander Benjaminsen
Rozerin Algunerhan, Oslo
Credits
Rozerin Algunerhan, Oslo.
Photo: Alexander Benjaminsen

Credits
Rozerin Algunerhan, Oslo.
Photo: Alexander Benjaminsen
Rozerin Algunerhan, Oslo
Credits
Rozerin Algunerhan, Oslo.
Photo: Alexander Benjaminsen

Credits
Rozerin Algunerhan, Oslo.
Photo: Alexander Benjaminsen
Om SKAM

SKAM er en norsk dramaserie, der handler om dagligdagen for en række elever på Hartvig Nissen-skolen, et gymnasium i bydelen Frogner i det vestlige Oslo. Serien er skabt af NRK - det norske svar på DR.

Mød de unge

Your Recently Viewed Pages
Ad
Ad
Ad
Ad