Solspejl

Sol-spejlet i Rjukan Hundrede år efter at Oscar Kittelsen og Sam Eyde første gang foreslog idéen om at bringe sollys ned til Rjukans indbyggere, blev sol-spejlet en realitet.

Historien om sol-spejlet i Rjukan:

1913: Oscar Kittelsen og Sam Eyde foreslog idéen om et "sol-spejl i Rjukan"

2005: Martin Andersen genoplivede idéen

2013: Tinn Kommune opførte "sol-spejlet i Rjukan"

2023: Tinn Kommune lancerede en opdateret, teknologisk avanceret udgave af sol-spejlet (november 2023)

Byen Rjukan ligger i en dal, der strækker sig fra øst mod vest. Det knejsende bjerg Gaustatoppen (1.883 m) og de stejle bjergskråninger syd for byen betyder, at Rjukan er uden direkte sollys i vintermånederne, fra oktober til marts. Hvert år fejres solens tilbagekomst med en stor "solfest" på Rjukans bytorv.

I 1913 foreslog bogholder Oscar Kittelsen idéen om et "sol-spejl i Rjukan". En måned senere genoptog Sam Eyde – grundlæggeren af ​​Norsk Hydro og byen Rjukan – konceptet. Han ønskede at give sine arbejdere adgang til sollys om vinteren. Dengang manglede man imidlertid den nødvendige teknologi, og sol-spejlet blev en af ​​de få idéer, Sam Eyde ikke formåede at realisere.

I stedet byggede hans efterfølgere i 1928 svævebanen Krossobanen (der i øjeblikket er lukket på ubestemt tid), som forbinder byen med bjerget og sollyset.

Idéen om sol-spejlet blev senere genoplivet af Martin Andersen i Rjukan. En stor indvielsesfest fandt sted i Rjukan den 30. oktober 2013. Selvom effekten af ​​sol-spejlene naturligvis er størst om vinteren, kan man også se dem skinne på bjergskråningen – 450 meter over byen – i løbet af sommeren.

De tre heliostater består af computerstyrede spejle, der følger solens bane over horisonten og reflekterer dens stråler ned på Rjukans bytorv. Tekniske oplysninger om solspejlet Solspejlssystemet er monteret på bjergsiden i en højde af 742 meter over havets overflade, cirka 450 meter direkte over Rjukans bytorv. Hvert spejl måler 17 m², hvilket giver et samlet overfladeareal på 51 m². Spejlene opfanger sollyset og leder det ned til bytorvet.

Sollyset koncentreres i et område på torvet og danner en ellipse på cirka 600 m². Lysintensiteten på torvet udgør 80–100 % af intensiteten af ​​det lys, som spejlene opfanger.