Dynamic Variation:
Book
Choose Language
Search & Book
Search
or search all of Norway
Widerøe Widerøe Widerøe
Widerøe Widerøe
Credits
Widerøe.
Photo: Magnus Farnes /Widerøe
Campaign
Partner
Media
Meetings
Travel Trade

Flyv direkte til din eksotiske vinterdestination

En afslappet og stressfri ferie eller et tempofyldt action-eventyr? Flyv med Widerøe og få det som du vil have det, midt iblandt Norges største naturattraktioner.

Norge er et land med store afstande og uforudsigelige vejrforhold, og ofte er det lettest at komme rundt i landet i en flyvemaskine. Det norske luftfartsselskab Widerøe flyver mellem 43 forskellige lufthavne over hele Norge, og hele 25 af disse ligger i Nord-Norge.

Flyv til Bodø eller Tromsø, og fortsæt herfra til hjertet af af de nordligste vinterdestinationer – Lofoten, Vesterålen og Finnmark.

Rejs med både SAS og Widerøe
Det er let at kombinere Widerøes flyvninger med SAS’ internationale og nationale ruter. Du kan reservere alle flyafgange på én booking og checke din bagage ind for hele turen.

Widerøe

Flyv til Finnmark

At flyve med Widerøe er den letteste måde at komme rundt i den enorme Finnmark. Turister kommer hertil for at finde ro i naturen, men også aktiviteter såsom hundeslæde, ture med snowmobile eller snescooter og dyresafarier trækker folk til. Finnmark er også hjemsted for samerne.

Fra Tromsø flyver Widerøe til 11 lufthavne i Finnmark. Alta, Kirkenes og Honningsvåg (Nordkaps nærmeste lufthavn) anbefales særligt.

Kirkenes ligger nær den russiske grænse. Her kan du sove på snehotel og tage på kongekrabbesafari.

Ikoniske Nordkap er kendt som det nordligste punkt på det europæiske fastland, der er tilgængeligt for turister.

Alta er den største by i Finnmark og en klassisk nordlysdestination.

Flyv til Lofoten

Fra Bodø flyver Widerøe til tre lufthavne på Lofoten: Svolvær, hvor der er et rigt kulturliv og en række kunstgallerier, samt fiskerbyerne Røst og Leknes, der er omgivet af rå natur med tronende fjelde og hvide sandstrande.

Flyv til Vesterålen

Hvis du vil kombinere din jagt efter nordlyset med en hvalsafari, er Vesterålen det oplagte rejsemål.

Widerøe flyver fra både Bodø og Tromsø til de charmerende kystbyer Andenes og Stokmarknes. Begge steder er karakteriseret af deres fredfyldte, men betagende, omgivelser.

Widerøe map

Se hvor du kan tage hen ...

...og hvad du kan foretage dig

Opdag mere

Your Recently Viewed Pages