Drippin

Erik Spanne, bedre kendt som Drippin, er en ung beatmaker med sans for alle mulige slags klubmusik. Fra sin base i Oslo laver han fængende numre, der går rent ind i klubmiljøet over hele verden.

Hans første EP, 'Silver Cloak', blev udgivet på New York-pladeselskabet Lit City Trax og førte til, at han optrådte på en lang række festivaler og klubber verden rundt, blandt andet i Island, Shanghai, Tokyo og New York.

Drippin har samarbejdet med flere berømte rappere, blandt andet Sicko Mobb, Le1f, King Louie og Riko Dan, og i 2017 blev han nomineret til Spellemannprisen (den norske Grammy) for sin produktion af sangeren Nils Bechs album 'Echo'. Året før blev Drippin som en af de få heldige ansøgere udvalgt til at deltage i Red Bull Music Academy i Montreal.

Hvad tænkte du, da du blev bedt om at være med til dette projekt?
"Det var en stor ære. Ikke kun, fordi det drejer sig om at fortolke sådan et kendt værk, men også, fordi jeg får lov at repræsentere Norge og min egen genre, altså elektronisk musik."

Hvorfor valgte du at fortolke 'I Dovregubbens hal'?
"Jeg er draget af mørke motiver, melankoli og intensitet. 'I Dovregubbens hal' er voldsom og dyster, så det var den, der tiltalte mig mest. Sammenlignet med den lyse, forsigtige musik i resten af værket har den en næsten klaustrofobisk opbygning."

Hvad er dit forhold til 'Peer Gynt'? 
"Mit eneste forhold til 'Peer Gynt' stammede fra det, jeg lærte i skolen. Det var godt at kunne dykke lidt dybere ned i stykket som voksen, og det var overraskende at se, hvor relevant det er selv efter 150 år."

Hvilket forhold havde du til Edvard Griegs musik forud for dette projekt?
"Edvard Griegs musik er nærmest synonym med nationalisme og nationalromantik. Det er lige før, man kan lugte fjeldet og høre koklokkerne, når man hører den musik, han komponerede til 'Peer Gynt'. Det tror jeg også var Griegs intention, da han skrev musikken."

Hvordan er det at være kunstner i Norge i dag? 
"Noget af det, der er interessant i Norge lige nu, er tendensen til, at nye kunstnere ikke længere er så ivrige efter at få kontrakt med de større pladeselskaber. De har deres egne platforme, hvor de kan udgive musik på deres egne præmisser og skabe deres egne muligheder."