Dynamic Variation:
Book
Choose Language
Search & Book
Search
or search all of Norway
Helgeland coast Norway Helgeland
Credits
Helgeland coast Norway.
Photo: Terje Rakke/Nordic life - Visitnorway.com
Campaign
Partner
Media
Meetings
Travel Trade
Ad

Gode tips til dig, der vil være hjemme igen til spisetid

Vandreeksperten Torbjørn Ekelund kommer her med sine bud på fem dagsture for familie og venner, der vil tage den med ro på udflugten.

Torbjørn Ekelund

Ekelund er medstifter af det norske naturmagasin Harvest og forfatter til Året i skogen, der handler om mikro-ekspeditioner.

Som dreng drømte Ekelund om at rejse til eksotiske lande. Da han blev 41 besluttede han sig for at spendere en nat hver måned i et år i den lokale skov. Oplevelsen nedfældede han i sin bog, der siden er blevet en inspirationskilde for mange ligesindede, der ønsker at (gen)opdage naturens storhed. Det handler ikke om at lege helt i ødemarken eller om at tage på ferie på den anden side af jordkloden, men om at genfinde glæden i de simple ting og at tænke over sin plads i verden.

”Jeg håber, at jeg kan bringe os tættere på den skinbarlige sandhed, vi tit glemmer i dagligdagens trummerum: At alle mennesker hver for sig blot er små dele af den enorme mekanisme, vi kalder for naturen. Fra jord er vi kommet, og til jord skal vi blive – og det gælder os alle sammen”, siger Ekelund.

Her er Ekelunds forslag til, hvor denne øgede bevidsthed kan finde sin begyndelse – på korte dagsture:

Foto: Cappelen Damm

Ekelunds bedste forslag

1: Vandring, kajakpadling og cykling, Vega

Vega-øerne er på UNESCOs liste over verdensarv, og et oplagt mål for dagsture. Lej cykler i Brønnøysund og tag dem med på færgen over til hovedøen, hvor du kan trampe i pedalerne lige så meget du lyster. Prøv også en let padletur i en kajak (de kan lejes på øen). På Vega er der en række fjeldtoppe, der kan bestiges af hele familien – og med lidt planlægning kan det hele gøres på én og samme dag.


2. Vandring i Finse

I Finse ligger Norges højeste togstation, og man er derfor allerede kommet et godt stykke af vejen når man stiger ud for at vandre. Tag morgentoget fra Oslo (eller Bergen), og gå direkte fra perronen og op på Hardangervidda. Husk at læse op på fjeldreglerne.

3. Øhop i Oslofjorden

Man bør ikke undervurdere muligheden for natureventyr i nærheden af storbyen. Lige uden for Oslo ligger en masse små øer. Tag færgen fra Rådhusbrygga, og hop af og på som du vil efterhånden som øerne rundes. Om sommeren kan du naturligvis bade. Om efteråret og vinteren kan du fiske efter havørred.


4. En nat i Nordmarka

Ikke mange hovedstæder kan prale af at have så meget skov som Oslo. For over 150 år siden udgav den norske eventyrforfatter Peter Christen Asbjørnsen bogen En nat i Nordmarken. Og selv om det er mange år siden, ligner skoven sig selv. Tag toget fra Oslo til Movatn og gå videre i den retning du finder mest spændende.

5. Fang ørreder i Mandalselva

To af Norges bedste ørredelve, Otra og Mandalselva, ligger i det sydlige Norge. Den vigtigste er Otra, men mulighederne for at fiske i Mandalelva er blevet bedre med årene. Og deri ligger hele spændingen – måske får du noget på krogen. Måske ikke. Bare man har det sjovt i mellemtiden.

Opdag mere

Your Recently Viewed Pages
Ad
Ad
Ad
Ad