Snegaranti

Din hage mærker det ved, at den rammes af en byge af iskolde mikroskopiske objekter. Det er svært ikke at lukke øjnene. Bombardementet af små kugler kilder og får dig til at grine. Det må være det, de kalder sne.

Men er den ægte eller uægte?

I de næste 24 timer vil der vælte tonsvis af substans ud af den orange snekanon til venstre – i ét kontinuerligt flow. Den stejle piste, du er på vej ned af på dine brede alpinski, er udstyret med seks af disse kanoner.

"Takket være et fuldt automatiseret system kan vi forlænge sæsonen til slutningen af april. Halfpipe-rampen vil være farbar og åben indtil midten af maj til glæde for alle vores snowboardgæster," siger Mads Mørch, en tidligere professionel bjergbestiger, der omtaler sig selv som 'snow manager', når man spørger ind til hans beskæftigelse. Han startede med at præparere pister i Oslo Vinterpark i 2003 ved hjælp af snekanoner, der løbende er blevet teknisk opgraderet.

Han er fortsat ansvarlig for vedligeholdelsen af de 18 pister i hovedstadens populære skicenter, som ligger i 530 meters højde knap 20 minutter fra centrum af Oslo med offentlig transport eller bil. Anvendelsen af robotter, der producerer hvid magi, går helt tilbage til midten af 1980'erne, hvor de første gang blev introduceret i det store skiområde omkring Hemsedal.

Mørch og hans team sætter gang i produktionen af sne ved -2,5 C°. Højtrykspumper leder vandet ind i sneapparatet, der gennem avancerede strålerør danner små vandpartikler, som forvandles til sne, når de rammer den kolde luft.

På et kontor på Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (NTNU) forsker professor Trygve Magne Eikevik i et nyt projekt, hvis formål er at revolutionere oplevelsen med hvid pudder under fødderne i områder, hvor der som regel ikke falder sne om vinteren.

Det statsstøttede projekt, han deltager i, afprøver en ny type maskine, som angiveligt skulle være mere energieffektiv og miljøvenlig end i dag. Der er tale om en ny type pumpe baseret på samme princip som kølemaskiner a la dem, man finder i køleskabe. Man anvender det kolde til at lave sne, mens varmeoverskuddet benyttes til at opvarme alt lige fra brugsvand til hele bygninger. "Det er en win win-situation," siger Eikevik.

Videnskabsgruppens udfordring er at gøre maskinerne endnu mere energieffektive, samtidig med at de skal kunne levere 100 meter pister og skispor hver dag.

"Det er ikke nemt at kopiere naturens egen måde at lave sne på. De individuelt formede snekrystaller, der langsomt falder til jorden, stammer fra frossent vand, som udvikles over længere tid. Helt tilbage fra start i midten af 1970'erne har sneproduktionsudstyr kun kunnet producere sne med en substans, der minder meget om hagl, små frosne regndråber. Denne kvalitet udgør dog et solidt fundament for pisterne, så de ikke smelter lige så hurtigt som ægte sne," forklarer professor Eikevik.

Og sådan kan man altså skabe de perfekte forhold på pisterne. Men hvad med snemanden, vi gerne vil bygge ved at rulle to kugler på størrelse med en knytnæve større og større for til sidst at sætte en gulerod som næse midt i ansigtet?

"Det er nok en god ide at vente på den rigtige sne, hvis du gerne vil bygge en snemand, der bliver stående. Sneen skal ikke være pulveragtig – den skal snarere være våd, fortæller Mads Mørch fra Oslo Vinterpark og åbner sin termokande, så han kan få sig en hurtig kaffepause ved pisten.

Flere og flere orange kanoner vil supplere det flotte farverige skitøj på Norges mange solbeskinnede pister og skispor. Takket være de hårdtarbejdende kanoner kan du forvente forlængede sæsoner og nypræpareret sne, sommetider inden for få meters afstand af dit morgenbord.

Og en gang imellem vil du mærke stænkene fra de små naturlige dråber, der langsomt falder ned fra himlen og på smukkeste vis lægger sig som et tykt tæppe på det menneskeskabte fundament.