Dynamic Variation:
Book
Choose Language
Search & Book
Search
or search all of Norway
Winter fishing in Northern Norway Winter fishing in Northern Norway Winter fishing in Austnesfjorden, Lofoten
Winter fishing in Northern Norway Winter fishing in Austnesfjorden, Lofoten
Credits
Winter fishing in Northern Norway.
Photo: Matthias Wendt / www.visitnorway.com

Fiskeri i lavsæsonen i Norge

muteplay/pauseplay/pause
Campaign
Partner
Ad

Sæson for store fisk

Frisk luft og masser af krystalklare vande sprængfyldt med store fisk – uanset sæson er Norge et sandt paradis for friluftsmennesker i almindelighed og lystfiskere i særdeleshed.

Masser af fisk, masser af plads

Sommertid er højsæson for ferie i Norge, men hvis du vil fange de helt store fisk og have de bedste priser må du besøge vores nordlige nabo uden for sæsonen. Lavsæson betyder mere plads til dig og mindre kamp med andre lystfiskere om de bedste fiskepladser. Takket være golfstrømmen og varme luftstrømme er kystområderne og de mange fjorde generelt isfri hele året rundt, også om vinteren – og farvandene vrimler med store fisk, der bare venter på at blive hevet i land.

 

Andre aktiviteter

Om vinteren i Norge har du gode chancer for at se hvaler og opleve spektakulære naturfænomener som for eksempel nordlys. Flere steder kan du også deltage på en kongekrabbesafari. Andet anbefalet tidsfordriv i Norge om vinteren er alpinskiløb, langrend, snescooter og hundeslædekørsel.

 

Isfiskeri på søerne

Isfiskeri er en af de mest populære vinteraktiviteter i Norge, ikke mindst i de nordlige dele af landet, hvor der finder tusindvis af søer. Hvert år griber isfiskeri-entusiaster i alle aldre deres fiskestænger og drager ud for at finde deres egen frosne sø fuld af ørreder. Efter endt vinterfisketur er det populært at gå i en dampende varm sauna eller hygge sig foran pejsen.

 

Tilbud i lavsæsonen

Se alle vores lavsæsonstilbud nedenfor – guidede fisketure, overnatningssteder med privat bådudlejning, fiskeudstyr og rengøringsfaciliteter, alt sammen tæt ved de bedste fiskepladser.  

 

 

Find dit norske fiskeparadis

Click to activate
Ad

 

Færre mennesker, flere fisk – tag på fisketur uden for sæsonen

Foråret kalder

De fleste norgesvenner ved allerede, at der er masser af fiskeri og udendørseventyr i marts og april ved fjordene og langs kysten. Især i de centrale og nordlige dele af Norge kan du opleve ægte fiskemagi, når farvandene ud for kysten fyldes op med gydende torsk. Drømmer du om at fange en rigtig moppedreng af en fisk bare én gang i dit liv, er dette tidspunktet at prøve.

Det sydlige Norge har også gode fiskemuligheder om foråret - især for dem, der er på udkig efter torsk, lange og havørred i fjordene eller havet. Det sker kun yderst sjældent, at fisketurister vender tomhændet tilbage fra en fisketur.

Et godt tip: For at øge dine chancer for at en stor fangst kan du hyre en erfaren lokalguide eller erhvervsfisker. Det er også mere sikkert, hvis du ønsker at vove dig langt ind i det ukendte.

Det norske forårsvejr er normalt relativt mildt, stabilt og tørt. I mange regioner i Norge er marts, april og maj faktisk de tørreste måneder i løbet af året. I og med at der er cirka 1.700 kilometer i direkte afstand mellem det sydligste og nordligste punkt i Norge varierer vejret naturligvis meget i de forskellige landsdele.

Den sydlige og vestlige del af Norge er ofte meget forårsagtig allerede i april, hvor du stadig kan tage del i vinterfiskeriet i de nordlige dele af landet.

Gyldent efterår

September og oktober er også særdeles velegnede til en fiskeferie i Norge - på dette tidspunkt vrimler det under overfladen med alle de eftertragtede fiskearter. Selv sommergæster som makrel og kulmule bliver nogle steder indtil midt i oktober.

I Trøndelag og Nord-Norge giver efterårsmånederne god mulighed for at fange enorme sej og helleflyndere. I midten af ​​Norge og længere sydpå har du gode chancer for at fange nogle fine lange.

Stille og solrigt efterårsvejr med tocifrede temperaturer er ikke sjældent, og du kan ofte opleve såkaldt Indian Summer i både de sydlige og nordlige dele af Norge. Mod nord og i de høje fjelde falder den første sne normalt engang i oktober. I mange dele af Norge starter vinteren ikke før november. Ændringen fra efterår til vinter varer et par uger i de sydlige og midterste dele af landet, hvorimod denne overgang ofte kun tager et par dage længere mod nord. Overgangen fra de varme og funklende farver i efteråret til det magiske vinterlandskab efterlader langvarige indtryk hos de besøgende i området.

En anden fordel ved at fiske om foråret og efteråret er, at fiskere og andre rejsende kan reservere hytter og både med kortere varsel - et par måneder eller endda blot få uger i forvejen. Derudover er priserne normalt væsentligt lavere end om sommeren.

Se vores andet fiskeindhold

Your Recently Viewed Pages