Dynamic Variation:
Norway Now
Choose Language
Norway Now
This social element is not currently supported on the China site. This warning will not show on the front end.
Search
Trysil Trysil
Credits
Trysil.
Photo: Ola Matsson www.skistar.com/trysil
Campaign
Partner

Naturens egen forlystelsespark

Familievenlige Trysil er ikke blot Norges største skiområde, men også et af de første feriemål i Europa til at opnå den prestigefyldte ”Sustainable Tourism”-certificering.

Trysil ligger tæt på den svenske grænse, cirka to og en halv times kørsel nord for Oslo. I Trysil finder du Norges største og mest varierede skiområde med brede pister, terrænparker, offpiste-muligheder og masser af sjov i sneen.

Tre sider af Trysilfjeldet er forbundet med lifter og pister til ét stort skiområde. Det højeste punkt ligger i 1.132 meters højde, og herfra kan du se mange kilometer i hver retning.

Kan du ikke lokkes af fjeldets velpræparerede pister kan du i stedet give dig i kast med hundeslædekørsel, kaneture eller isfiskeri. Er du langrendsløber vil de cirka 100 kilometer velholdte langrendsløjper rundt om fjeldet uden tvivl friste.

Områdets store skove, brusende elve og indbydende fjelde gør også Trysil til en oplagt sommerdestination, med aktiviteter såsom whitewater rafting, vandring og fiskeri. Tager du den tohjulede med, kan du besøge Trysil Bike Arena med over 100 kilometer naturstier og mere end 10 kilometer grusstier.

I 2013 modtog Trysil den særlige ”Sustainable Tourism”-certificering - et kvalitetsbevis, der tildeles rejsemål der arbejder systematisk med at reducere lokalturismens påvirkning af nærmiljøet samtidig med at den høje standard af oplevelser for besøgende opretholdes. Bevarelse af rejsemålets historie, karakter og natur er også kriterier der skal opfyldes.

I Trysil ligger de gode restauranter og hyggelige caféer side om side. I selve skiområdet er der over 30 forskellige spisesteder. Afterskiing er den perfekte måde at afslutte en god dag på fjeldet, i Trysil ofte krydret med livemusik.

Snowboarding in Trysil
Snowboarding i Trysil
Ola Matsson/www.skistar.com/trysil
Cycling, Trysil
Cykling i Trysil
Jonas Hasselgren/Utefoto
Trysil
Rafting i Trysil
Johan Wildhagen/Palookaville
Alpine skiing with the family in Trysil
Skiløb i Trysil
Ola Matsson/www.skistar.com/trysil
Ad

Et bæredygtigt rejsemål

Mange norske destinationer har ambitioner om at være bæredygtige, men at blive certificeret som et bæredygtigt rejsemål er en lang og krævende proces.

Kun få rejsemål er certificerede, og certificering opnås blot efter mange års arbejde med at udvise bæredygtigt engagement på alle områder. Der kræves konsistent og konkret planlægning af den bæredygtige turisme, og forholdene skal konstant forbedres og støttes. Der skal arbejdes for at beskytte og bevare rejsemålets historie, karakter og natur. Herudover placerer certificeringsprocessen krav om udvikling af rejsemålets erhvervsliv og øvrige samfund efter bæredygtige principper.

Læs mere om bæredygtighed i Norge

Sustainable destination

Gå ikke glip af

Sov godt

Sådan kommer du hertil

Med fly
  • Oslo Lufthavn ligger små to timers kørsel fra Trysil, og de to steder forbindes med bus.
Med bil eller bus
  • Der er adskillige daglige afgange med ekspresbus mellem Oslo, Oslo Lufthavn og Trysil hele året rundt. Det anbefales at reservere plads om vinteren, idet busserne ofte er fulde før afgang.
  • Med bil eller bus tager det cirka to og en halv time at køre fra Oslo til Trysil.
Med tog
  • Den nærmeste togstation ligger i Elverum, cirka 70 kilometer fra Trysil. Der er adskillige daglige busser mellem disse to byer.
  • Togturen til Elverum tager cirka to timer fra Oslo, og 5-6 timer fra Trondheim.

Trysil tilbyder også ...

Der er ingen grund til at vente til du er her med at finde ud af, hvad du vil foretage dig.

×

Opdag mere

Your Recently Viewed Pages
Ad
Ad
Ad