Dynamic Variation:
Norway Now
Choose Language
Norway Now
This social element is not currently supported on the China site. This warning will not show on the front end.
Search
Beitostølen Beitostølen
Credits
Beitostølen.
Photo: Terje Rakke / Nordic Life AS - Visitnorway.com
Campaign
Partner

Tag ikke andet end billeder og behold kun minderne

Norge er et ubeskriveligt smukt land, med et utal af dramatiske naturvidundere – vandfald, fjorde, fjelde og gletsjere. At bevare landskabet, dets samfund og den norske livsmåde er essentielt for både de lokale og de besøgende.

I Norge er det holdningen, at bæredygtighed er alles ansvar. Ophold i og brug af naturen i fritiden er nordmændenes yndlingstidsfordriv, og det afspejler sig i holdningen om at bevare og benytte ødemarken rigtigt.

Selvom store dele af Norge er nationalparker og beskyttede områder, giver den særlige Allemandsret praktisk talt alle fri adgang til at nyde naturen mere eller mindre som de vil – selv de mest sensitive og sårbare områder.

Oprindeligt var denne ret blot en løs idé baseret på bæredygtige principper, men er siden blevet vedtaget som lov. Også i dag er Allemandsretten baseret på den respekt for naturen og ødemarken, der er så fremherskende i Norge.

I dag er vores viden om økologi og natur langt større end for få år siden, men det samme er også brugen og slitagen på landskabet og menneskerne. For at beskytte både naturen og samfundene i den, prøver nordmændene derfor at se tingene i et længere perspektiv – det, de nyder godt af i dag, skal også kunne nydes af fremtidige generationer, og det er alles job at sørge for, at dette bliver muligt.

Vega
Vega
Helgeland Reiseliv
Sognefjord
Sognefjord
Sverre Hjørnevik / www.fjordnorway.com
The Raumabanen Railway
Raumabanen
Leif J. Olestad
Horse and sleigh at Røros
Røros
Thomas Rasmus Skaug - visitnorway.com

Nogle steder er certificeret som bæredygtige

Der er bæredygtigt fokus mange steder, men at være et fuldgyldigt og certificeret bæredygtigt rejsemål er en ære, der indtil videre kun er tilfaldet ganske få destinationer. Det kræver et hårdt og fokuseret arbejde og masser af vilje at give intet mindre end de allerbedste oplevelser til gæsterne, samtidig med at turismens negative indflydelse holdes på et absolut minimum. Herudover må rejsemålene aktivt arbejde for at forbedre deres forretningsmodel og deres forhold til lokalsamfundet i et bæredygtigt øjemed. 

Sustainable destination

Fjordenes historie

Green Travel: En guide til de norske miljøcertificeringer

Du kan sørge for at din ferie i Norge efterlader mindst mulige spor ved at kigge efter disse økomærker og logoer.

Norsk Økoturisme

Ecotourism Norway logo

Denne økocertificering gives til virksomheder og turoperatører, der opretholder en høj international standard inden for økoturisme. Over 100 strenge kriterier om miljøvenlighed, værtsroller, forhold til lokalsamfundet samt valg af underleverandører må overholdes. Certifikatet skal fornyes hvert tredje år.

Svanemærket

Ecolabel Nordic Swan logo

Over 5.000 norske produkter er mærket med svanen, hvilket er en indikation af, at de imødekommer strenge krav om energiforbrug og affaldssortering samt materialevalg og brug af kemikalier i både råvarer og færdig produkt.

Miljøfyrtårn

Eco-Lighthouse logo

Miljøfyrtårnet er et certifikat med krav om energiforbrug, affaldssortering, transport, indkøb og arbejdsmiljø. Over 5.000 norske virksomheder har dette certifikat, som må fornyes hvert tredje år.

Den Grønne Nøgle

Den Grønne Nøgle er et internationalt økomærke inden for turismen. Dets mål er at skabe øget kendskab og opmærksomhed om bæredygtige metoder og principper, og at begrænse forbrug af ressourcer og energi. Tusindvis af virksomheder i over 50 lande er med i dette samarbejde.

ISO 14001

ISO 14001 logo

ISO 14001-certificeringen gives til virksomheder med et miljøstyringssystem af højeste kvalitet.

Blå Flag

Blue Flag logo

Strande eller havne med Blå Flag er vurderet til at have god vandkvalitet, sikkerhed, miljøinformation, serviceydelser og generel miljøstyring. Det Blå Flag tildeles årligt, normalt i begyndelsen af juni.

 

Tilpas din egen bæredygtige rejse

×

Opdag mere

Your Recently Viewed Pages
Ad
Ad
Ad