Dynamic Variation:
Norway Now
Choose Language
Norway Now
This social element is not currently supported on the China site. This warning will not show on the front end.
Search
Hjørundfjorden Hjørundfjorden
Credits
Hjørundfjorden.
Photo: Mattias Fredriksson / VisitNorway.com
Campaign
Partner

Første mand på toppen

Nordmændenes mest skattede fritidsbeskæftigelse er uden tvivl udforskning af den fabelagtige natur, som landet er beriget med – og det gøres bedst med vandrestøvler på fødderne.

En sen forårsdag i Norge: Solens stråler danser endelig over landskabet igen, i fuld gang med at smelte de sidste snedriver, alt imens forårsblomsterne så småt er ved at vågne fra deres vinterhi.

Da er det, at nordmænd i alle aldre og afskygninger finder vandrestøvlerne frem fra gemmerne og begiver sig udenfor. Vinteren i Norge er lang, men når den afløses af varmere årstider tager vores norske brødrefolk på vandringtur. På fjeldet, langs kysten eller i skoven. Heldigvis er alle folkeslag inviteret til at tage del i nordmændenes heftige kærlighedsaffære med naturen.

Norge er et land med masser af spektakulære landskaber, fra vilde og mytiske fjelde til tætbefolkede vandrestier nær de største turistattraktioner. Blandt de mest besøgte steder er Preikestolen, Galdhøpiggen, Besseggen og Romsdalshornet.

En række velplacerede hytter, ofte designet af ambitiøse arkitekter, giver vandringsfolket ly for natten.  Og det anbefales naturligvis at smage på de lokale kulinariske specialiteter langs vejen.

Besseggen, Jotunheimen National Park
Besseggen
Chris Arnesen / Visit Norway
Preikestolen, The Pulpit Rock
Preikestolen
Terje Rakke/Nordic Life/Region Stavanger
Gullhorgabu cabin, Hordaland
Gullhorgabu, Hordaland
Toril Refsdal Aase / Bergen og Hordaland Turlag
Camping in the Norwegian mountains
De norske fjelde
CH/Visit Norway
Ad

Påbegynd opstigningen

Nogle af os har ben der smerter efter turen ned til bageren og tilbage, mens andre aldrig helt kan få udfordringer nok.

Norge har gjort det nemt at finde en vandretur der passer til lige netop dig, med farveklassificerede og afmærkede vandrestier – så undgår du at blive overrasket undervejs.

Grøn: Let. Korte ture, som ikke kræver særlige færdigheder, velegnet for alle. Stitype: Asfalt, grus, skov, gode stier. Varighed: under to timer. Højdeforskel: mindre end 200 meter.

Blå: Middel. Grundlæggende vandrefærdigheder kræves. Stitype: som grøn, men med mere udfordrende strækninger. Varighed: under fire timer. Højdeforskel: mindre end 400 meter.

Rød: Udfordrende. For erfarne vandrere i god fysisk form. Disse ture kræver gode vandrestøvler. Stitype: Stier, åbent terræn, sten, klipper. Varighed: under seks timer. Højdeforskel: mindre end 800 meter.

Sort: Ekspert. Kun for erfarne vandrere/klatrere i virkelig god fysisk form. Disse ture kræver gode vandrestøvler, andet vandreudstyr samt muligvis brug af kort og kompas. Stitype: Længere og mere krævende end de røde stier. Varighed: intet minimum. Højdeforskel: intet minimum.

Ikoniske vandreture

Den norske turistforening (DNT) viser dig her deres bedste og mest ikoniske fjeldvandringer i Norge.

Hvordan er vejret så?

Tro det eller ej, men solen skinner faktisk ikke hele tiden i Norge. Den gode nyhed er dog, at sommeren kan være ganske behagelig, med temperaturer op mod 25 grader.Den dårlige nyhed er, at vejret kan skifte ret hurtigt, også om sommeren. Det er bedst at tjekke vejrudsigten før en vandretur af enhver art og længde, og derudover være forberedt på lidt af hvert.

I 1.000 meters højde kan dagtemperaturene ofte være omkring 15-20 grader om sommeren, og gerne lidt koldere hvis det regner. Forårs- og efterårsmånederne er noget køligere, men det kompenserer naturen gerne for på andre måder - foråret er en smuk årstid med et mylder af nyt liv, mens efterårsfarverne kan tage pusten fra enhver.

Vandring til Preikestolen

Se den britiske skuespiller David Spinx bestige Preikestolen i denne video:

Dine drømmes eventyr i Norge

Friluftsliv for alle

På en vandretur behøver du ikke konstant at bekymre dig om, hvorvidt du er på privat område eller ej.

Den norske Allemandsret fra 1957 giver nemlig alle i Norge ret til uhindret at færdes på privat område, der ikke er hegnet ind.

Dette er naturligvis et princip der er baseret på tillid, og det forventes at der udvises respekt for miljøet, landmænd og andre jordejere.

Læs mere om Allemandsretten.

 

Sikkerhed på fjeldet

Vær beredt

Følg altid disse simple tommelfingerregler, så du kan forblive sikker:

  1. Tag ikke af sted, hvis du ikke har forudsætninger for at gennemføre turen.
  2. Sørg for at fortælle andre om din planlagte rute og ankomst.
  3. Hold øje med vejrudsigten, og vis respekt for vejret.
  4. Sørg for at have udstyr med til dårligt vejr og svære forhold, uanset længden og varigheden af turen.
  5. Tag imod råd fra erfarne vandrere, som kender til de lokale forhold.
  6. Medbring navigationsværktøjer, og sørg for, at du er fortrolig med at bruge dem.
  7. Tag ikke af sted på egen hånd.
  8. Vend om i god tid - det er ikke nogen skam at vende tilbage til basen.
  9. Spar på kræfterne. Byg en læskærm af sne, inden du bliver for udmattet.

Allemandsretten

Slå dit telt op hvor du vil

At nyde naturens glæder med respekt, og at efterlade den i samme stand som du ønsker at andre skal finde den, er Allemandsretten i korte træk.

Selv i de norske nationalparker kan du stort set tage derhen, hvor du vil. Så længe landet ikke er opdyrket og du overholder et par enkle regler kan du vandre, campere, ride eller stå på ski mere eller mindre hvor det passer dig. Du må også fiske efter ferskvandsfisk, uden fisketegn, så længe en eventuel fangst kun er til eget forbrug.

Men vær opmærksom på, ikke at forvolde nogen skade. Der gælder særlige regler i beskyttede områder, for særlige plante- og dyrearter, og med hensyn til hvor og hvor længe du må slå dit telt, samt hvor og hvornår du må tænde bål.

Efterlad det, som du fandt det

Tag ikke andet end billeder og behold kun minderne

I Norge er det holdningen, at bæredygtighed er alles ansvar. Ophold i og brug af naturen i fritiden er nordmændenes yndlingstidsfordriv, og det afspejler sig i holdningen om at bevare og benytte ødemarken rigtigt.

Uanset om det drejer sig om vandring på fjeldet eller cykling i skoven, prøver nordmændene altid at efterlade så få spor som muligt. Efterlad det, som du selv gerne vil finde det, lyder mantraet – og det gælder, uanset om du er gæst i naturen eller i den lille fiskerlandsby.

Det handler om livskvalitet, ikke bare nu, men langt tid fremover. Der handler om at anerkende, at alle er lige vigtige, og at gøre det til en del af hverdagen. Det er ikke let, og det er ikke hurtigt. Men det er det hele værd.

Find en vandretur

Der er ingen grund til at vente til du er her med at finde ud af, hvor du vil vandre. 

×

Se flere vandrevideoer

Your Recently Viewed Pages
Ad
Ad
Ad