Skip to main content

RAFTING

Garanti for adrenalinkick

Wauuuuw! Eller måske snarere ... åååååh!

Når gummibåden tipper ud over kanten, skal du holde godt fast, men hold dig ikke tilbage – bare giv los og skrig af fuld hals!

Medmindre du simpelthen griner hysterisk hele vejen ned ad den frådende elv.

Hvis du virkelig er adrenalinjunkie, kan du altid vælge rafting af den mere ekstreme slags ...

... men du kan også tage børn, bedsteforældre, onkler og tanter med på familierafting i mere roligt vand.

Det er ikke uden grund, at raftingentusiaster fra hele verden kommer til Norge. De norske elve har nemlig udfordringer til alle uanset erfaring.

Den mest kendte raftingdestination i Norge er Sjoa. Andre populære destinationer er Driva i Trøndelag, Auster-Vefsna i Nordland og Voss og Jølstra i Fjord Norge. Anbefalede steder i Østlandet er for eksempel Trysilelva, Dagali og Otra.

Men tag aldrig af sted på egen hånd! Sørg for at følges med erfarne guider, som kender omgivelserne og vandføringen. De sørger for al den nødvendige vejledning, oplæring og udstyr.

Med godt teamarbejde varer det ikke længe, før I kan suse ned ad de buldrende strømfald ligesom de professionelle.

Fint nok, men er vandet koldt? Lad os bare sige, at det er forfriskende, men det får du slet ikke tid til at tænke over! Den lave vandtemperatur sørger for, at du holder fokus, mens adrenalinen holder dig varm.

Er du klar til en gang rafting?

Se, hvor du kan rafte i Norge.

Planlæg din raftingtur

Få flere oplysninger ved at klikke på punkterne på kortet.

Find flere raftingmuligheder

Filtrer din søgning og se tilbuddene herunder.

Store oplevelser venter

Benyt dig af disse gode tilbud

Planlæg din rejse til Norge sammen med en af Visit Norways samarbejdspartnere.

Senest besøgte sider